Hvad er kondylomer/kønsvorter?
Kondylomer, eller kønsvorter, er en af de mest almindelige kønssygdomme i Danmark. Kondylomer skyldes en infektion med Humant Papilloma Virus (HPV).
HPV findes i mange forskellige former. Det er normalt HPV 6 og 11, som giver kondylomer. De fleste, der har samleje, kommer i kontakt med HPV på et eller andet tidspunkt i livet. En del mennesker får kondylomer, mens andre aldrig får symptomer. Selv om du er smittet, kan virus ligge i dvale i de celler, der er inficerede. Somme tider kommer kondylomerne først lang tid efter, at kroppen er inficeret med HPV.
Hos kvinder ses kondylomerne overvejende på og mellem skamlæberne og omkring skedeåbningen. Hos mænd ses de ofte på penisskaftet, forhuden og penishovedet. Både hos kvinder og mænd ses kondylomerne tit omkring endetarmen.
Hvordan fungerer immunforsvaret?
Vi har et immunforsvar for at beskytte os mod bakterier, vira og andre mikroorganismer, som kan smitte os. Immunforsvaret skal finde og bekæmpe infektioner.
Sådan fungerer vores immunforsvar:
HPV (Humant Papillom Virus) er et virus, som kan smitte vores hudceller. Virus skjuler sig i vores celler og begynder at formere sig.
De smittede celler vokser og deler sig, så huden bliver tykkere på det sted, du er smittet. Denne fortykkelse af huden er det, vi kalder for kondylomer.
I vores krop patruljerer flere forskellige typer af immunceller, som konstant er på jagt efter fremmede stoffer i kroppen. Hvis de kommer tæt nok på det smittede område, kan de finde infektionen og sætte kroppens immunforsvar i gang.
Nogle af vores immunceller kan frigøre bestemte stoffer, når de genkender en infektion. Disse stoffer hjælper de raske celler i området med at forsvare sig bedre mod virus. Samme stof hæmmer også væksten og formeringen af de allerede smittede celler.
Andre af vores immunceller kan fjerne viruspartikler ved at ”tage dem med sig” og få hjælp fra andre mere specialiserede immunceller.
I lymfeknuderne kan immuncellerne fremvise viruspartikler, som de har fundet. Så ved de specialiserede immunceller nøjagtig, hvilken virustype der har forårsaget infektionen, og de kan danne en hær af specialiserede immunceller.
De specialiserede immunceller bliver ført med blodet til det inficerede område.
De specialiserede immunceller dræber de virusinficerede celler. Når infektionen er bekæmpet, forbliver specialiserede immunceller i området, så de hurtigt kan træde til, hvis samme virus skulle inficere området igen. Dette fænomen kaldes for immunologisk hukommelse.
