Hvordan kan du beskytte dig mod kondylomer?


HPV smitter ved sex

Humant Papilloma Virus (HPV) er skurken bag kondylomer. Der er over 100 forskellige HPV-typer, som alle har et nummer. En del af disse papillomvirustyper spredes ved sex og er ufarlige (med ufarlige menes, at de ikke forårsager kræft). Det gælder f.eks. type 6 og 11, som er skyld i ca. 90 % af alle kondylomer.
Andre af de seksuelt overførte papillomvira (f.eks. type 16 og 18) er farligere fordi de
kan føre til celleforandringer, som i værste fald kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

 

Brug kondom for at beskytte dig mod kønssygdomme!

Risikoen for at få kondylomer er større ved ubeskyttet sex.

Beskyt dig mod kondylomer på samme måde, som du beskytter dig mod andre kønssygdomme. Brug kondom! Kondomer giver en god beskyttelse – også selvom de ikke beskytter 100 %, fordi de ikke dækker alle de kønsdele, som kan være inficerede af virus.

 

I dag kan du blive vaccineret mod kondylomer

Du kan blive vaccineret, så du er beskyttet mod HPV. Vaccinen forebygger både udviklingen af celleforandringer, livmoderhalskræft og kondylomer. Vaccinen hedder Gardasil.

Når du er blevet vaccineret, er du beskyttet mod de vira, som er årsag til 90 % af alle kondylomtilfælde. Det er nødvendigt med 3 vaccinationer. Herefter er du beskyttet i ca. 5 år.  Man ved endnu ikke, om det er nødvendigt med en ekstra dosis i fremtiden. Så husk, at heller ikke vaccinen giver 100 % beskyttelse, men kombinerer du vaccine og kondom, er det bedre end kun en af delene.

Uren, frastødende og usexet

Den opfattelse har mange af sig selv, når de har kondylomer.

Læs mere om kondylomer


Ref: Mortensen G L & Larsen H K, UFL 2008;140/4: 3858-3862.

Smittet med kondylomer?

Sådan smitter kondylomer

Kondylomer kan behandles!

Der findes forskellige former for behandling. Nogle af behandlingerne kan du selv klare derhjemme, hvor du smører dig med en gel eller creme.

Gå til din læge og få flere oplysninger.

Læs mere om behandling